inNature Naturforvaltning

Omsorg for landskabet – på naturens præmisser

Hos inNature arbejder vi aktivt med naturpleje og landskabsforvaltning på vores 13 hektar store grund. Vi ser det som en del af vores ansvar – og vores glæde – at skabe og bevare et varieret, levende og balanceret naturområde, hvor både vilde arter og mennesker kan trives.

Vi bruger skånsomme metoder og lader naturens egne processer være en rettesnor. Det betyder, at vi arbejder med – ikke imod – det naturlige kredsløb. Her gror tingene vildt og smukt. Her må naturen godt tage sin tid.

Vores forvaltning rummer bl.a.:

  • Skovrejsning og pleje af blandet skov
  • Høslæt på overdrev og enge
  • Genopretning og beskyttelse af mose og vådområder
  • Fokus på biodiversitet, levesteder og hjemmehørende arter
  • Naturformidling og dialog med gæster

Vi tror på, at mennesker og natur kan sameksistere – ikke adskilt, men sammen. Derfor inviterer vi vores gæster til at opleve og lære af den levende natur omkring os, og vi indretter vores ophold med respekt for både naturens rytme og dens sårbarhed.

inNature Naturforvaltning er:

  • Et sted i udvikling – men altid med roden i det naturlige
  • En levende proces med plads til både vildskab og nærvær
  • Et bidrag til en mere bæredygtig og væredygtig fremtid

Ser du os med en rygsprøjte og hænger der underlige totter uld på træerne?

I vores nyetablerede skov har vi etableret hegnsfrie passager for råvildt. For at beskytte de planter, der står i de hegnsfrie passager, anvender vi Trico, som er et populært, naturligt baseret afskrækningsmiddel. Trico er primært fremstillet af fårefedt og virker ved hjælp af duft og smag, som holder hjortevildt og harer væk fra træer og buske. Midlet er vandfast, ufarligt for planter og dyr og godkendt til økologisk brug. Det beskytter effektivt mod bidskader og afgnavning, særligt i vinterperioden.

Som ekstra afskrækkelse mod bidskader hænger vi vædderuld på træerne.

De hegnsfrie passager er etableret for at sikre, at råvildtet fortsat har fri og nem adgang til vores eksisterende og ældre naturområder.