Hvad er inNature?

inNature er din kommende overnatningsdestination i Lønstrup. Vi planlægger at opføre i alt 6 trætophytter, 2 jordnære hytter (handicapvenlige) og 6 jordhuler. Da projektet kræver udarbejdelse af en lokalplan, må vi væbne os med tålmodighed – vores håb er, at dele af projektet står klar til udlejning i løbet af forsommeren 2026.

Projektet har til formål at udvikle et rekreativt område, der kombinerer unik overnatning i trætophytter og jordnære hytter med naturoplevelser og naturformidling.

Vores projekt i Lønstrup er væredygtigt. I en verden, der bevæger sig hurtigt, skaber vi et sted, hvor tempoet kan sænkes. Et sted med plads til at være. Et sted, hvor naturen ikke blot er en kulisse, men en invitation til nærvær: at mærke vinden, høre havets brusen – og opleve et sted, man ikke bare opholder sig i, men virkelig er til stede i.

Missionen for inNature er at skabe unikke, væredygtige naturoplevelser gennem naturgenopretning og innovative overnatningsmuligheder, der fremmer harmoni mellem mennesker og miljø.Det er vores vision at inspirere mennesker til at beskytte og genskabe naturen samt at skabe gode naturoplevelser, der danner grundlag for naturdannelse.

Trætophytter

Hytterne skal tilbyde besøgende en unik mulighed for at bo midt i naturen med en fantastisk udsigt over et af Lønstrups naturlandskaber og med byen og kysten inden for rækkevidde.

Læs mere

Lejlighederne

Allerede nu er vi klar til at byde jer velkommen i vores helt nyrenoverede ferielejligheder. Vores ferielejligheder inviterer til hygge og ro lige midt i naturen.

Se lejlighederne her

Jordnære hytter (handicapvenlige)

Vores jordnære hytter er skabt med fokus på tilgængelighed. Her bor du midt i rolige, naturskønne omgivelser. Hytterne er indrettet med naturlige materialer, niveaufri adgang og god plads til hjælpemidler – så alle, uanset mobilitet, kan opleve vores smukke natur.

Læs mere

Har du spørgsmål?

Uanset om du er lokal, nabo eller blot nysgerrig på at lære mere om vores projekt, er du altid velkommen til at kontakte os.